Værktøjer og metoder, vi bruger i interviewoptagelse

Når kursister spørger mig om interviewoptagelse, begynder de ofte med udstyret. Jeg begynder et andet sted: med rækkefølgen af handlinger, du gentager hver gang. Et interview bliver sjældent dårligt, fordi mikrofonen var forkert, men fordi ingen tjekkede lyden, før samtalen gik i gang, eller fordi gæsten sad i et rum med summende køleskab ved siden af. På vores forløb arbejder vi derfor med en fast metode i fire led: forbered rummet, test lyden, gennemfør samtalen, afhør optagelsen.

Hvert led har sin egen lille tjekliste, og du udfylder den ved hver øvelse, indtil rækkefølgen sidder i hænderne. Metoden fungerer med enkelt udstyr, og det er netop pointen: du skal kunne gentage den, uanset hvad du har til rådighed.

• Forbered rummet
• Test lyden
• Gennemfør samtalen
• Afhør optagelsen

Den første tjekliste bruger du, før gæsten ankommer. Den spørger om helt jordnære ting: er døren lukket, er telefoner sat på lydløs, står stolene, så begge kan sidde afslappet, og er der noget i rummet, der summer eller ringer. Jeg beder kursisterne gå en lille runde og lytte, mens de står helt stille. Det tager to minutter, og man opdager forbavsende meget.

Den anden tjekliste handler om selve optagelsen: batteri, hukommelse, niveauer og afstand til mikrofonen. Vi skriver tingene ned, fordi nervøsitet gør os glemsomme. Mange kursister fortæller, at det mest nyttige ved listen er roen, den giver: når håndværket er tjekket af, kan du være til stede i samtalen i stedet for at tænke på teknikken.

• Lukkede døre og lydløse telefoner
• Lyt i rummet, før du optager
• Batteri, hukommelse og niveauer

Den vigtigste enkeltvane, jeg lærer fra mig, er prøveoptagelsen. Før interviewet beder du gæsten sige, hvad hun spiste til morgenmad, og du optager et minut. Du sætter hovedtelefoner på og lytter. Spørgsmålet er ikke tilfældigt: svaret får gæsten til at tale i sin naturlige stemme, og du hører straks, om niveauet er for lavt, om der er knas, eller om rummet giver ekko.

Kursisterne undgår dermed den klassiske skuffelse, hvor en time med fin samtale viser sig at være optaget for svagt. Prøveoptagelsen virker også beroligende på gæsten, som får lov at vænne sig til mikrofonen uden at skulle præstere. Jeg har aldrig oplevet, at et interview blev værre af, at vi brugte to minutter på det.

Til samtalen bruger vi et enkelt ark med tre til fem hovedspørgsmål og ikke en lang liste. Under hvert spørgsmål er der blank plads til opfølgning. Metoden handler om at lytte efter det, gæsten faktisk siger, og følge det op, i stedet for at læse op fra papiret. Et godt interview lyder som en samtale, og det kræver, at du tør lade arket ligge fra tid til anden.

Vi øver også pausen. Mange begynder at fylde stilheden ud med et nyt spørgsmål, men det er ofte lige efter en pause, at gæsten siger det vigtigste. Du lærer at tælle til tre indvendigt, før du taler igen. Det giver bedre råmateriale og gør senere klip langt lettere, fordi svarene får lov at slutte af sig selv.

• Tre til fem hovedspørgsmål
• Plads til opfølgning
• Tæl til tre efter et svar

Når samtalen er slut, lytter du til den med hovedtelefoner, mens du tager tidsnoter. Notaterne er korte: tidspunktet, et nøgleord og en vurdering af, om stedet er brugbart. Det lyder som ekstra arbejde, men det sparer mange timer senere, fordi du ikke skal genhøre hele optagelsen for at finde det gode svar.

Jeg beder kursisterne markere både de stærke og de problematiske steder, for eksempel hvor en dør smækkede. Vi gemmer også optagelsen på to steder med det samme og navngiver filen med dato og gæstens fornavn. Det er kedelige vaner, men de forebygger de tab, som ingen kan lave om bagefter. Afhøret er derfor ikke en formalitet. Det er broen mellem optagelse og klip.

• Tidsnoter med nøgleord
• To kopier af filen
• Navngiv med dato og fornavn

Metoden redder ikke et interview, hvor gæsten er utryg, eller hvor rammen er umulig. Hvis rummet er stort og hårdt, kan du flytte mikrofonen tættere på eller lægge tæpper og puder omkring bordet, men du kan ikke trylle ekkoet væk helt. Her er ærlighed bedre end optimisme: vi lærer kursisterne at vurdere, hvornår en optagelse skal gentages, og hvornår den kan bruges med forbehold.

Vi anbefaler heller ikke bestemt udstyr. Metoden virker med det, du har, og kurset handler om at forstå, hvorfor tingene lyder, som de gør. Når du forstår årsagerne, kan du selv vælge, hvad du eventuelt vil købe senere, uden at nogen har fortalt dig, hvad du skal.